Du er her. #1 - Foreningswebsite > Nyheder > Bueskydning

Bueskydning – en ny aktivitet på skydebanen?

Set i lyset af at buejagt i de seneste år er blevet meget populært og antallet af buejægere er steget markant er det naturligt at vi som jagtforening gerne vil være med til at give muligheder for at denne gren af jagten får bedre vilkår i vores lokalområde.

Ansager & Omegns Jagtforenings skydebane område er absolut velegnet til formålet og det nye riffelskyttehus kan måske gå hen og blive omdrejningspunktet for en ny bueafdeling under jagtforeningen.

Bestyrelsen har fået en henvendelse fra nogle erfarne personer som har fået den gode ide og vi har netop startet en dialog op med dem om hvordan sådanne aktiviteter kunne drives og hvordan de evt. skal ’forankres’ i foreningen.

Det bliver utrolig spændende om vi kan lykkes med at få nye træningsmuligheder for buejægerne og en helt ny sportsgren til Ansager.

Vi er selvfølgelig meget interesserede i at høre fra jer hvis i har nogen gode ideer, in-put bare eller give dig til kende hvis du er interesseret i at være med.